Vores bæredygtige kategorier

Vi laver indretningsløsninger med produkter, der er lavet med omtanke for miljøet

minding

”minding” – at opføre sig med omtanke og respekt er definerende for alt, hvad vi gør. Hver dag ønsker vi at vise, hvordan hensyn til mennesker og miljø kan gå hånd i hånd med design og komfort af højeste kvalitet. Vi er eksperter i to ting: Ét af verdens mest miljøvenlige materialer, kork, og dansk møbeldesign af høj kvalitet.

Materialer med holdning

Vi gør os umage med at minimere vores miljømæssige aftryk og skabe design, der holder år efter år efter år… Og da materialer har enorm betydning for et produkts klimaaftryk, er vi ekstremt selektive på den front. Vi bestræber os på at bruge så lokale og miljøvenlige komponenter som muligt, og stiller høje krav til alle materialers holdbarhed og de arbejdsforhold, de er skabt under. Læs mere her >

Made in denmark – for det meste

Hos minding samarbejder vi kun med leverandører, der deler vores værdier og vision om at skabe design, der holder – med så lille klimabelastning som muligt. Derfor sourcer og producerer vi så lokalt som muligt og kan med stolthed sige, at hele vores stole-kollektion er 100 % ’made in denmark’.

Lær os at kende ..

lameller 2Wave ved vandetTouroYoga

Lidt ad gangen – som det passer dig

Kæmpe kollektioner er ofte lig med stort spild og lagre fyldt med forældede modeller. Hos minding går vi mere minimalistisk til værks, når det kommer til design og aftryk på miljøet. Derfor producerer vi kun små partier ad gangen (max. 50 stole) for at forebygge unødvendig spild. Hvad vi til gengæld altid har på lager, er utallige måder du kan designe dit produkt på! En kæmpe palette af farver, funktioner og materialer kan du vælge imellem, når du skal designe dit minding-produkt. Vi er mere end klar til at indfri dine designdrømme på en miljøbevidst måde, så du får et produkt, der holder i generationer.

Kork møbler og indretning

Hos minding er vi ikke bare vilde med kork – ét af verdens mest miljøvenlige materialer. Med mere end et årtis rådgivning inden for kork møbler og indretning, tør vi godt kalde os eksperter i emnet. Fordi vi kender så godt til korks mange kvaliteter – ikke kun set fra et miljøperspektiv – ser vi også et stort potentiale for den grønnere og grønnere møbelbranche, der er undervejs. Læs mere om kork her – og se alle de varianter, det kommer i, her.